Ruten

Vi starter i Willemstad på Curacao, her skal vi ud og teste båden, have den gjort helt klar til de længere sejladser og livet på ankerpladserne.

Derefter handler det om at opleve de Hollandske antiller (også kaldet ABC-øerne), hvor der på Bonaire helt sikkert skal ses nærmere på livet under vandet.

Derfra går turen formentlig videre til Los Roques øerne, en del af Venezuela men der skulle være utroligt smukt og fredeligt.

Resten af tiden i orkansæsonen tilbringes med at sejle længere øst på og skulle gerne ende på Trinidad/Tobago eller Grenada.

Herefter omkring november 2018 går det nord på til Grenada, Matinique, Guadalope og mange af de østlige caribiske øer.

Omkring maj 2019 er planen at kursen sættes til nordøst med retning mod Azoerne og derefter Europa.